Hvor kan jeg lytte?
Lydbogsarkivet sælger ikke lydbøger, men linker videre til lydbogstjenester, hvor titlen muligvis findes.
Den hemmelige orden
Den hemmelige orden er en krimi af Daniel Silva, og den findes som lydbog på dansk.
Lydbogen er en del af serien Gabriel Allon og er indlæst af Thomas Gulstad.
Den udkom i 2021 på HarperCollins Nordic og har en spilletid på 12 timer og 10 minutter.
Hvad handler Den hemmelige orden om?
Gabriel Allon er i al ubemærkethed smuttet til Venedig på en hårdt tiltrængt ferie med sin hustru og to små børn. Men da pave Paul VII dør pludseligt, bliver Gabriel kaldt til Rom af Den Hellige Faders loyale privatsekretær, ærkebiskop Luigi Donati. En milliard trofaste katolikker har fået at vide, at paven døde af et hjerteanfald. Donati har dog to gode grunde til at tro, at hans herre blev myrdet. Den schweizergarder, som holdt vagt uden for pavens bolig, den nat han døde, er forsvundet. Det samme er det brev, som Den Hellige Fader var ved at skrive i løbet af sine sidste timer i live. Et brev, der var adresseret til Gabriel.
Mens jeg kiggede i Vatikanets hemmelige arkiver, faldt jeg over en ganske bemærkelsesværdig bog ...
Bogen er et hidtil hemmeligholdt evangelium, som sår tvivl om nøjagtigheden af Det Nye Testamentes skildring af en af de mest skæbnesvangre begivenheder i menneskehedens historie. Alene af den grund vil Skt. Helenas Orden gøre alt, hvad der står i deres magt, for at holde det fra Gabriel. Ordenen, et skyggefuldt katolsk selskab med bånd til den yderste europæiske højrefløj, har planer om at erobre kontrollen over pavedømmet. Og det er bare begyndelsen.
Mens kardinalerne samles i Rom til starten af konklavet, begiver Gabriel sig ud på en desperat jagt efter beviser på Ordenens komplot og et hidtil ukendt evangelium med potentialet til at sætte en stopper for to tusinde års morderisk had. Hans mission vil føre ham fra Ponte Vecchio i Firenze til et kloster i Assisi til de hemmelige arkivers dybder og endelig til Det Sixtinske Kapel, hvor han vil overvære en begivenhed, som ingen udenforstående nogensinde har set før – den hellige overlevering af Skt. Peters nøgler til den nyvalgte pave.
Silvas 20. spændingsroman er en elegant komponeret pageturner, der vil holde læserne tryllebundne lige fra de indledende passager til det sidste åndeløst spændende plottwist. Det er en roman om venskab og tro i en farlig og usikker verden. Og det er endnu et bevis på, at Daniel Silva besidder sin generations fineste pen, når det kommer til spænding og internationale intriger.
Forfatteren Daniel Silva har vundet en lang rækkepriser og ligget på førstepladsen på New York Times’ bestsellerliste i mange år. Han er bedst kendt for sin mangeårige serie af spændingsromaner med mesterspionen og kunstkonservatoren
Gabriel Allon, hvoraf følgende er udkommet på dansk på HarperCollins: Den engelske spion, Den sorte enke, Spionernes hus, Den anden kvinde og Den fremmede pige.
Silvas forfatterskab høster stor anerkendelse rundt om i verden, og bøgerne er oversat til mere end 30 forskellige sprog.
Han bor i Florida med sin kone, tv-journalisten Jamie Gangel, og deres tvillinger, Lily og Nicholas.
Om lydbogen
- Forfatter
- Daniel Silva
- Oplæser
- Thomas Gulstad
- Spilletid
- 12 t. 10 min.
- Serie
- Gabriel Allon (bind 17)
- Forlag
- HarperCollins Nordic
- Udgivet
- 9. marts 2021
- ISBN
- 9788793400962
Ofte stillede spørgsmål om Den hemmelige orden
Hvad handler Den hemmelige orden om?
Klokken var næsten et, da han kravlede i seng. Chiara sad og læste en roman uden at ænse fjernsynet, som kørte uden lyd. På skærmen sendte de livebilleder fra Peterskirken. Gabriel skruede op for lyden og hørte, at en gammel ven var død ... Gabriel Allon er i al ubemærkethed smuttet til Venedig på en hårdt tiltrængt…
Hvem har skrevet Den hemmelige orden?
Den hemmelige orden er skrevet af Daniel Silva.
Er Den hemmelige orden en del af en bogserie?
Ja, Den hemmelige orden er en del af bogserien Gabriel Allon. Bøgerne i en serie bygger ofte videre på hinanden, så det kan betale sig at lytte til dem i rækkefølge.
Hvem læser Den hemmelige orden op?
Lydbogen Den hemmelige orden er indlæst af Thomas Gulstad, der har indlæst et stort antal lydbøger.
Hvor lang er Den hemmelige orden som lydbog?
Den hemmelige orden har en spilletid på 12 timer og 10 minutter og er dermed en lang krimi i lydbogsformat.